Elektrolytter til hjertebanken

Hjertet er et muskulært organ, der er ekstraordinært følsomt for forstyrrelser i elektrolytbalancen. Dette skyldes, at elektrolytter er nødvendige for at opretholde hjerteens elektriske aktivitet. Elektrolytter opnås normalt fra kosten og under normale betingelser opretholdes i korrekte portioner i blodet af nyrerne. Nogle forhold kan nedbryde en eller anden elektrolyt, forstyrre balancen og påvirke hjerteets elektriske aktivitet. Dette giver ændringer i hjertefunktionen.

Hjertet er en mekanisk pumpe, der slår i takt eller rytme styret af elektrisk aktivitet. Den elektriske kontrol stammer fra både det autonome nervesystem såvel som hjertets eget indre nervesystem. Den neurale kontrol af hjertet såvel som de enkelte hjerte muskler selv er påvirket af en række faktorer. En stor faktor er niveauet af elektrolytter i blodet. Elektrolytter hjælper med at opretholde normal hjerterytme, men kan også forårsage problemer, såsom uregelmæssige hjerteslag, når elektrolytter ikke er i optimale koncentrationer. En abnormitet i hjerterytmen kaldes hjertebanken eller fornemmelsen af ​​uregelmæssige hjerteslag.

Elektrolytter er stoffer, der, når de er placeret i vand, kan bære en elektrisk ladning. Elektrolytter er nødvendige for næsten enhver fysiologisk funktion, såsom at holde vandbalancen i celler, skabe enzymer og skabe energi. To af de vigtigste elektrolytter til cellefunktion er kalium og natrium, ifølge “lærebog om fysiologi.” Deres relative forhold i blodet styres af nyrerne. Derudover har forskellige celletyper deres egne individuelle kontrolmekanismer til at opretholde disse to elektrolytter i tæt relativ balance. Denne balance er særlig vigtig i visse væv, som afhænger af, at elektrisk aktivitet fungerer korrekt. Hjertet er ekstraordinært følsomt over for elektrolytbalancen, da rytmen styres elektrisk.

Alle elektrolytter er vigtige for at opretholde normal hjertefunktion. “Kirurgiets Encyclopædi” bemærker, at kalium er særlig vigtigt, fordi små forskelle i de relative niveauer af serumkalium og andre elektrolytter, såsom natrium og magnesium, kan have en enorm effekt på hjertets rytme. Kaliumkoncentration påvirker både hjertets elektriske system og hjertemusklen direkte. Ifølge Pediatric Critical Care Medicine, når serumniveauet af kalium falder under 3,5 mEq pr. Liter, begynder hjertecellerne at blive elektrisk ustabile. Når serumniveauet af kalium falder under, 2,5 mEq pr. Liter, som anses for alvorlig hypokalæmi, kan den elektriske effekt på hjertet være farlig.

Et overskud af en eller anden elektrolyt kan frembringe et skift i de relative mængder af elektrolytter der kræves for at holde cellerne elektrisk aktive. Elektrolytoverskud kan producere uligheder mellem en celle’s indre og ydre elektriske ladning, hvilket resulterer i en elektrisk forstyrrelse over cellemembranen. Fjernelse af elektrolyt, som forekommer med diarré, eller tilsætning af elektrolytter, som forekommer med en høj magnesium diæt, kan også have dybtgående virkninger på elektrisk styrede organer såsom hjertet. Kaliummangel, kaldet hypokalæmi, kan også forårsage hjertets elektriske system til at producere hjertebanken. Dette sker normalt med alvorlig hypokalæmi. Tilsvarende kan for meget kalium eller hyperkalæmi forårsage, at hjertet fibrillerer, hvilket betyder at hjertets elektriske system er ude af synkronisering, hvilket forårsager hurtige og uregelmæssige slår. For at genoprette normal rytme, erstat kaliumelektrolyten enten intravenøst ​​eller ved oral administration. Andre elektrolytter, såsom natrium, chlorid, magnesium og calcium, bør overvåges for at sikre en passende balance med kalium.

Hjerterytme

Funktion af elektrolytter

Kalium

hjertebanken